Møn Trolling byder velkommen til påskekonkurrencen Klinte Cup 2023 efter laks og havørred fra Klintholm Havn på Møn. Indskrivning starter torsdag den 6. april. Der fiskes fredag den 7. april og lørdag den 8. april med søndag den 9. april som reservedag, men søndagen tages kun i brug, hvis der sker aflysning både fredag og lørdag. Brug af slæbested, overnatning i havnen samt brug af toilet/bad er inkluderet i deltagerbetalingen. Yderbassinet må ikke benyttes til overnatning. Se programmet for tider.
Alle over 12 år, der er med i en deltagende båd, skal have betalt startgebyr uanset om der fiskes 1 eller 2 dage. Alle former for udskiftning/omrokering/ekstra gaster på båden skal meddeles i Sekretariatet.
Registrering: Skal ske enten torsdag den 6. april eller fredag den 7. april som anført i program. Alle både SKAL være registreret rettidigt – ved senere registrering vil der ske forelæggelse for dommerpanel om evt. diskvalifikation. Der udleveres mærker til båd og trailer, som skal være påsat inden båden søsættes, ellers skal der betales for rampen. Sekretariatet har bemanding indenfor alle programsatte tider i land.
Obligatorisk skippermøde begge dage. Startbrikker hænger på tavle og man SKAL tage sin brik med efter skippermøde. Brikken SKAL være på plads på tavlen igen som anført i program. Manglende brik rettidigt på tavlen vil betyde diskvalifikation på dagen. Af sikkerhedshensyn er det vigtigt, at brikken er på plads til tiden, med mindre andet er meddelt Sekretariatet, således at vi som arrangør ved, at alle er kommet sikkert i havn. Forlades konkurrencen inden officiel afslutning, SKAL dette meddeles Sekretariatet.
Alle fisk skal være kroget foran gællerne og indvejes urenset, men kan af dommerkomité forlanges renset ved flere fisk med samme vægt. Indvejede laks skal min. være 60 cm og havørred 40 cm.
Alle i Danmark lovlige trollingmetoder må benyttes. Gyldigt fisketegn skal kunne forevises. Hvis man ønsker at fiske i tysk farvand, kan det anbefales at medbringe pas og forsikringspapirer på båden.
Der kan ske tjek af udvalgte både begge dage. Alle både skal udgå fra Klintholm Havn.
Start: Konkurrencen skydes i gang begge dage som anført i program – tyvstart vil føre til diskvalifikation på dagen. Det anbefales, at mindre både ikke placerer sig i forreste række.
Indvejning: Der må max. indvejes 1 laks og 1 havørred (x2,5) pr. mand pr. dag. Eller 2 havørred. Pr mand pr dag. Præmieoverrækkelse og kåring af vindere som anført i program. Man skal være til stede for at få præmie.
Team konkurrence: Vægten af hvert teams 4 største blankfisk lægges sammen. Laks tæller med 1 og Havørred tæller x 2,5 i kg. Altså hvis teamet indvejer laks med samlet vægt på 23 kg og en havørred på 6 kg (x 2,5) = 15 har teamet 38 point.
Forplejning: Der sælges kaffe, øl og sodavand samt kaffe til termokande, som selv medbringes.
Sikkerhed på vandet: Møn Trolling har valgt at sætte fokus på sikkerheden til søs under afvikling af Klinte Cup. Nedenstående bedes nøje gennemlæst og overholdes, således alle får en sikkerhedsmæssig god oplevelse før, under og efter konkurrencen. Det er derfor vigtigt, at alle brikker kommer på tavlen rettidigt eller andet er meddelt Sekretariatet, således at vi er sikre på, alle er sikkert i land.
Krav: Alle deltagende både skal være i sikkerhedsmæssig god stand og følgende skal være opfyldt:
· 2 mand pr. båd hvor gast som minimum er fyldt 12 år
· VHF-radio, raderreflektor, nødraketter og ildslukker SKAL forefindes ombord
· Gældende lokale og generelle søfartsregler skal overholdes.
Nød: Ved akut nødsituation sendes nødsignal via VHF-radio på kanal 16.
Kontakt: Kan deltagende både ikke nå i havn rettidigt eller har man behov for anden kontakt til Møn Trolling under konkurrencen, sker dette på VHF-radio kanal 72 hvor særligt udvalgt kontaktbåd fra Møn Trolling vil svare.
Møn Trolling kontaktbåd:
Team M-Banden Michael Mulle 81616249
Augusta Michael Sørensen 21320340
Knæk og Bræk
Spørgsmål vedr. konkurrencen kan stilles til Michael Mulle 81616249 eller Michael Sørensen 21320340
Møn Trolling forbeholder sig ret til ændringer.