Klinte Cup 2020
Møn Trolling byder for 8. gang velkommen til påskekonkurrencen Klinte Cup 2020 efter laks og havørred fra Klintholm Havn på Møn. Indskrivning starter torsdag den 9. april. Der fiskes fredag den 10. april og lørdag den 11. april med søndag den 12. april som reservedag, men søndagen tages kun i brug, hvis der sker aflysning både fredag og lørdag. Brug af slæbested, overnatning i havnen samt brug af toilet/bad er inkluderet i deltagerbetalingen. Yderbassinet må ikke benyttes til overnatning. Se programmet for tider.
Alle over 12 år, der er med i en deltagende båd, skal have betalt startgebyr uanset om der fiskes 1 eller 2 dage. Alle former for udskiftning/omrokering/ekstra gaster på båden skal meddeles i Sekretariatet.
Registrering skal ske enten torsdag den 9. april eller fredag den 10. april, se program. Alle både SKAL være registreret rettidigt – ved senere registrering vil der ske forelæggelse for dommerpanel om evt. diskvalifikation.
Sekretariatet har bemanding indenfor alle programsatte tider i land. Eller kan kontaktes på telefon 40847772.
Obligatorisk skippermøde begge dage. Startbrikker hænger på tavle og man SKAL tage sin brik med efter skippermøde. Brikken SKAL være på plads på tavlen igen til tiden. Manglende brik rettidigt på tavlen vil betyde diskvalifikation på dagen. Af sikkerhedshensyn er det vigtigt, at brikken er på plads til tiden, med mindre andet er meddelt Sekretariatet, således at vi som arrangør ved, at alle er kommet sikkert i havn. Forlades konkurrencen inden officiel afslutning, SKAL dette meddeles Sekretariatet.
Alle fisk skal være kroget foran gællerne og indvejes urenset, men kan af dommerkomité forlanges renset ved flere fisk med samme vægt. Indvejede laks skal min. være 80 cm og havørred 45 cm.
Alle i Danmark lovlige trollingmetoder må benyttes. Gyldigt fisketegn skal kunne forevises. Hvis man ønsker at fiske i tysk farvand, kan det anbefales at medbringe pas og forsikringspapirer på båden.
Der kan ske tjek af udvalgte både begge dage. Alle både skal udgå fra Klintholm Havn.
Start: Konkurrencen skydes i gang begge dage som oplyst på skippermøde – tyvstart vil føre til diskvalifikation på dagen. Det anbefales, at mindre både ikke placerer sig i forreste række.
Der må max. indvejes 2 laks og 1 havørred pr. mand pr. dag. Præmier til 1. dagens største laks og havørred. Præmieoverrækkelse og kåring af vindere på 2. dagen samt lodtrækningspræmie. Man skal være til stede for at få præmie.
Team konkurrence: Vægten af hvert teams 4 største blankfisk lægges sammen. Laks tæller med 1 og Havørred tæller x 1,5 i kg. Altså hvis teamet indvejer 3 laks med samlet vægt på 23 kg og en havørred på 6 kg (x 1,5) = 9 har teamet 32 point.
Forplejning: Der sælges kaffe, øl og sodavand samt kaffe til termokande, som selv medbringes. Der er restauranter rundt på havnen samt en mindre købmand.
Knæk og Bræk
Spørgsmål vedr. konkurrencen kan stilles til Helmuth på tlf. 30927303.
Møn Trolling forbeholder sig ret til ændringer.